Helsingør Rådhus
Beskrivelse
Vida A/S har været med til renovering af Helsingør Rådhus fra 1852, udført i fagentrepriser, hvor Vida A/S stod for tømrer og snedkerarbejdet samt den indvendige aptering. Udfordringen har været at renovere og restaurere store dele af den historiske bygning med respekt for de historiske og håndværksmæssige traditioner og i henseende til behovet for generelle fornyelser. Det er lykkedes Vida A/S at bevare det oprindelige tømmer med kongesøjler, dobbeltspær og skråbånd – synligt – og samtidigt at efterisolere klimaskærmen svarende til dagens strenge krav. Dette er foregået uden at gå på kompromis med de historiske bygningsdetaljer, men således at de gamle udslidte kontorarealer i tagetagerne, i dag fremstår funktionelle, sunde og med respekt for de eksisterende bygningskvaliteter. Indstillet til renover prisen 2019.
-
Bygherre:
Helsingør Kommune
-
Entreprisetype:
Fagentreprise
-
Rådgivere:
Atrium Arkitekter
-
Entreprisesum:
6 mio